Lørdag d. 11. maj var det blevet tid til årets hingstekåring for Bon Fire v.d. Hagenstee. Bon Fire ejes i kompagniskab med Stutteri Vadehavet, så det var en dag vi havde set frem til meget længe!
Bon Fire modtog for 2 år siden sin Avlsgodkendelse med 43 point- Res. Standard Champion – Res. Over All Champion, så der var et mindre pres over skulderen, hvordan det skulle gå i år, MEN Bon Fire røg igen til tops, og tog følgende titler
1. kl.x med følgende beskrivelse: Hingste af særdeles god type, smukt hårlag, god udstråling. Særdeles god dybde, god overlinje, god tøjlelængde. Særdeles gode lemmer med gode hove. God bevægelse i skridt, god indundergreb i trav, god haseaktion, bruger sin skulder godt. 9-9-9-8-9 44 point.
Bedste 5 års- og ældre, Standard Champion, Over- All Champion.

En dag, som var helt unik og meget overvældende! En mange årig drøm om, at man en dag kunne tage en Over-All titel til sig. Dertil skal lyde en kæmpe tak til alle på dagen, som støttede hele vejen igennem – det er en fantastisk stemning at være i – det gjorde oplevelse endnu mere overvældende - Tusind tak!
Dagens bedste stemningsbilled, Marc de Baan, som har lagt mange timers arbejde i Bon Fire til dette års kåring. Bedre kompagnon findes ikke !!!