14.12.12
I lørdags fik jeg tid og muligheden for at komme til Holland og overvære årets Hingstekåring for de unge hingste. I Holland skal alle unge hingste modtage en godkendelse her i december måned, inden de må komme i en fremtidig avl. Der var i alt 199 tilmeldte hingste i år, hvoraf følgende antal i de forskellige størrelsesgrupper fik godkendelse:
Groote Maat – 4 godkendte
Midden Maat - 5 godkendte
Mini Maat - 6 godkendte
Kleine Maat - 6 godkendte
I alt 21 godkendte ud af det samlede antal. Disse tal viser hvor ekstremt svært det bliver at få sin unge hingst igennem den første godkendelse. Jeg har været vant til at se "toppen af poppen" i januar måned, hvor de godkendte og ældre hingste fremgår. Det er derfor utrolig spændende, at se et stort antal hingste på 2,5 til 4 år.
Turen derned var i selskab med Dorthe de Baan, samt Susanne & Christina Vihrs. Vi gjorde det hele på 1 døgn, hvor vi kørte hjemmefra kl. 03 om morgen, og var hjemme igen ved midnat. At der kan ske SÅ mange ting på så få timer – ja det er et stort spørgsmål !! Ta’ et kig på Stutteri Vihrsgården, samt Vadehavet, som har lagt beretning for den spændende tur! :-))

04.12.11
Nu er vi for alvor kommet ind i de mørke tider, samt fuld drøn på vinterfodringen af ponyerne.
Memory nyder sin tid sammen med Maaike og Bon Fire. Det er planen, at Memory bliver taget fra, når den nye hoppe, Ynske kommer hjem hvor de så vil komme til at gå sammen vinteren ud. Bon Fire og Maaike bliver gående sammen indtil Bon Fire skal en tur til Vadehavet først i Marts måned, hvor han vil stå til rådighed i bedækningssæsonen 2012.
Jeg kan her i vintermånederne, se tilbage med meget tilfredse øjne på sæsonen 2011. I denne måned er det præcis et år siden, at handlen gik igennem ang. Bon Fire, som efterfølgende fulgte med hjem fra Hingstekåringen i Holland i januar. Det har været en meget stor oplevelse at tilrettelægge, samt udarbejde en arbejdsproces for Bon Fire i starten af året. Det endte ud i en fantastisk dag til Hingstekåringen i DK med en godkendt avlsgodkendelse med 43 point, samt titlerne som Standars Res. Champion – Overall Res. Champion. Senere på sæsonen modtog han de eftertragtet 24 point til Ribe Dyrskue, samt titlen som Skuets Bedste Hingst på tværs af racerne! :-)
I foråret fik jeg hoppeføllet, Bønnes Memory som året ud har haft en meget positiv udvikling. I efteråret deltog hun til Fynbo-Skuet hvor hun stod nr. 2 ud af 7. Jeg glæder mig utrolig meget til foråret, hvor hun efter planen skal starte ud med at deltage i Unghesteskue i Vestbirk, samt i Skive.
Hvis alt går efter planen, så bliver Ynske van Stepelo hentet hjem i forbindelse med, at jeg er nede til Hingstekåring i Holland d. 6-7 januar 2012, så det bliver rigtig spændende ! :-)
GLÆDELIG JUL
OG GODT NYTÅR !
På gensyn i 2012 :-)
16.11.11
Jeg har fået denne fantastiske mulighed for at købe en generation af Stal Stepelo, Holland, nemlig 5 års avlshoppen, Ynske Van Stepelo på 103 cm.
Ynske van Stepelo er efter 1. Præmie hingsten Edmund van de Brouwerij, som 4 år i træk fik 1. Præmie i Holland.
Hendes mor, Pandora van Stepelo KR. PREF. har siden 2003 fungeret som stamhoppe ved Stepelo. Hun har 4 år i træk fået 1. Præmie – hun har til lige med vundet klassen ”hopper med afkom” hele to gange.
Hendes morfar Libero v.d. Hertraksestraat 1. Præmie, blev Hollandsk Champion i 2001. Han har på trods af sin korte levetid i avlen – gjort sig tydelig mærket med nogen stærke afkom. Han er bl.a. far til hingstene; Shadow van Drieoka med 1. Præmie i Holland, samt den velfungerende avlshingst Sigbrand van’t Hoogeland. Libero har også gjort sig stærkt bemærket med sine afkom af hopper – her kan bl.a. nævnes; Rikie v.d. Benninkdijk, som er kåret herhjemme i DK i 1. Kl., samt Sabatini van Stepelo som er blevet solgt til Finland, hvor hun opnåede titlen som Over All Champion.
Ynske van Stepelo er drægtig med hingsten, Spartacus van Aruba, som 3 år i træk har fået 1. Præmie. Hans far No Fear van de Römer , blev Hollansk Champion inden han blev solgt til Sverige.
Ynske van Stepelo vil blive hentet til Danmark i løbet af December/januar måned. Så det glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg har nu det sidste års tid formåede at få de blodlinjer ind i min avl, som ønsket var ; Libero W vd. Hertraksestraat – Friso v.d Heuvelshof, samt No Fear van de Römer. Så det bliver utrolig spændende at følge de næste generationer frem.

Ynske van Stepelo, september 2011
26.10.2011:
Memory, som er rundet ½ år, og samtidig er i fuld udvikling :-)

16.10.11:
Her i efteråret kan det ske for deltagerne for Vild med Dans, at der går en sort klap ned inde på dansegulvet :-) Men det kan såmænd også ske ved en materialprøve, som desværre ramte Bon Fire og jeg her i weekenden. Opvarmningen blandt de andre hingste gik rigtig godt - han gik så flot med en rigtig god kontrol. Hvad der så skete inde på banen kan jeg desværre ikke svare på. Jeg havde meget store problemer med at drive ham frem, som ellers aldrig har været noget problem for ham i træningen herhjemme, samt i byen. Det kunne bl.a. skyldes, at hans meget store hårpragt forhindrede ham i hans føling med punkterne på banen, som var en af de største årsager fra dommerne. Jeg er enig i hans bedømmelse - hvad jeg ikke havde forventet at skulle høre fra en dommer var, "at det ville hjælpe med noget mere træning hjemmefra". Det er ellers ikke min mening, at bruge private hjemmesider til folks udtagelser, da jeg ikke synes det høre hjemme disse steder. Men lige præcis denne episode overraskede mig meget, at man kan udtale sig efter en endt prøve at træningen ikke er i orden, når man ikke kender til hingstens arbejde hjemmefra. Denne kommentar overraskede også rigtig mange avlere, som så det. Når det så er sagt, så gjorde dommerne et stort og flot stykke arbejde hele dagen igennem!
Sket er sket, og det gode er jo, at vi gennemførte og bestod materialprøven, så det er jo det vigtigste af alt! :-) Et stort tillykke til at deltagerne med deres resultater.

Det var i dag 3 meget glade ponyer, som blev lukket på ny stor fold, som jeg har gemt hen over sommeren - det gør at vinterfodringen kan udskydes i et godt stykke tid, så det er jo dejligt :o)


Bønnes Memory
11.10.11:
I lørdags tog vi den lange tur til Aars, for at deltage i dette års Kimbreskue. Bon Fire var alene i sit 3 års hold - han modtog 23 point med en fin beskrivelse. Han blev tildelt adgang til finalen om ærespræmie. Her blev han peget ud som en af de 19 bedste heste på dagen, og fik hermed tildelt ærrespræmien. Tusind tak til Hedegaarden Agro for den flotte ærespræmie. Han endte hermed som nr. 11 ud af 19, og blev 2. bedste hingst på tværs af racer :-)
Det var et rigtig godt tilrettelagt skue - det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager turen derop!
I denne uge bliver de sidste træninger færdiggjort, inden turen går til Brædstrup på lørdag til årets materialprøve.

Foto: Vihrs
24.09.11.
I øjeblikket er træningen af Bon Fire i fuld sving. Om 14 dage går turen jo til Aars, hvor vi for første gang skal udstille. Katalog til dette skue kan ses her.
Allerede weekenden efter skal vi deltage i materialprøven. Træningen dertil, går over alle forventninger. Jeg er meget imponeret over hans hans temperament, samt hans vilje til at samarbejde, når han trods alt kun er 3 år. Så det er meget spændende om det går lige så godt i byen, som herhjemme bag linerne :-))

18.09.2011:
Så blev dette års Fynbo-Skue veloverstået. Det er altid en fornøjelse, at komme til dette skue, hvor planlægning og stemning altid er i top! Årets dommere var Susanne Dahl & Jan Bjørnshøj.
Bønnes Memory deltog i et stærkt hoppeføl hold. Hun blev placeret som nummer 2 ud af 7 med beskrivelsen ” Stort hoppeføl af god type med et kønt hoved. Store harmoniske rammer, knap udfylte. Dog lidt kort hals. Ført fundament med gode hove. En lige skridt, men savner energi. Velafbalanceret trav. 8-7-8-8-8 - 39 point. I finalen blev hun placeret som nr. 13/20 .
Det var en stor fornøjelse, at have både Memory og Maaike med i byen, hvor begge hopper præsteret et dejligt temperament. Dette medførte og til at jeg blev udtaget til mønstringskonkurrencen med Memory. En stor tak til Emma De Baan for den store hjælp omkring Maaike, som blev udført til UG! Også en stor tak til Pernille Skårup samt Martin Skov for hjælpen i finalen med Maaike og Memory – det var guld værd!
Senere på eftermiddagen havde jeg endnu en gang fornøjelsen af, at fremvise Vadehavets Esterbaan. Han blev bedømt i 2 års holdet, hvor han belønnet med flotte 41 point. Her blev jeg også belønnet med mønstringen, samt samarbejdet med Esterbaan. Selvom jeg var blevet udtaget én gang til mønstringskonkurrencen, så valgte dommerne at udtage mig endnu en gang. Jeg valgte at fremvise Esterbaan i denne konkurrence, hvor vi blev nr. 2.
En stor tak til Stutteri skovvangen, Hedensted for den flotte ærespræmie, som jeg modtog ved Memorys deltagelse i finalen. Også en tak til Valsøe Design, Varde for den flotte ærespræmie ved mønstringskonkurrencen.

Foto: Flemming Knudsen

Foto: De Baan

Vadehavets Esterbaan
31.08.2011:
Jeg har nu planlagt hvor efterårets udstillinger skal være.
Bønnes Memory er meldt til Fynbo-skuet d. 17. september. Det er første gang jeg skal udstille føl af egen avl. De sidste par år har jeg ventet til ungdyrenes klar til udstilling som 1- års, så det bliver spændende.
Jeg har altid godt kunne tænke mig, at deltage ved kimberskuet i Års. I år skal det prøves, så jeg har meldt Bon Fire til skuet, som foregår d. 8. oktober. Så hans træning bliver vedligeholdt i denne måned, da vi samtidig er igang med træning til årets materialprøve, som han efter planen skal aflægge i Jylland d. 15. oktober.

Memory i starten af sommeren 2011.
22.08.2011:
I weekenden deltog Bon Fire v.d Hagenstee ved dette års Mountain and Moorland show, som første gang blev afholdt på jysk grund. Han deltog i 3-års holdet, hvor han stod nr. 1 med 40 point. Han beskrivelse vil komme på hans egen side.
Det var et rigtig godt tilrettelagt skue, hvor forarbejdet var iorden fra skueledelsen af - planlægning, såvel som de mange flotte ærespræmier, som var blevet skænket ved skuet.
Jeg fremviste bl.a. Vadehavets Esterbaan, en 2-årige unghingst fra Vadehavet af, med stærke blodlinjer, som jeg ser et godt potentiale i. Hans far Shadow v.d Drieoka var også far til mit første afkom af egen avl, Bønnes Mastillo, som jeg mistede pga sygdom sidste år. Hans mor er halvsøster til Maaike Liebas, da de begge er efter Carlos v. Heesselt. Hvis han udvikler sig lige så positivt, som han har gjort det sidste halve år, så tager jeg ham i træning i det nye år - med en mulighed for at han bliver stillet til avlsgodkendelse i maj måned, hvis alt går vel.
Et stort tillykke til alle resultater ved dette M & M show. Over-all titlen tog shetlænderne sig af, idet Bento Bomuld, ejet af Maria Busk vandt denne titel med flotte 47 point - STORT tillykke! :-)

Vadehavets Esterbaan
August 2011:
Så lykkedes det endelig at få en hjemmeside stablet på benene igen :-)
Som rigtig mange ved, så købte jeg i samarbejde med Stutteri Vadehavet en 3-årige hingst i Holland, Bon Fire v.d Hagenstee. Han har gået ved mig hele foråret, hvor vi har trænet til den årlige hingstekåring, som fandt sted i maj måned i Fredericia. En dag, som jeg med stor stolthed ikke vil glemme. Det lykkedes os, at stå fløj med 43 point samtidig med at blive Starndard Res. Champion, samt Overall Res. Champion.
Fredag d. 31. juli deltog Bon Fire ved Ribe Dyrskue. Han blev bedømmet i 3- års holdet, hvor han opnåede 24 point + ærespræmie, samt blev bedste shetlandshingst. Beskrivelse af bedømmelsen kan ses på hans egen side inden længe. Det var hermed indgangsbilleten til at dyste om Skuets Bedste. Her viste Bon Fire sit fanatstiske samarbejde i showringen endnu en gang, hvilket vi også fik belønnet med flotte karakterer. Han blev dermed Skuets Bedste hingst på tværs af racerne! Tusind tak til Avlsforeningen for Shetlandsponyer, for den flotte ærespræmie.

Foto: De Baan
Bon Fire har sommeren over haft 3 hopper ved sig her på Fyn, så det er meget spændende hvad han kan bidrage med. Han er en meget samarbejdsvillig hingst med et godt temperament. Jeg ser meget frem til at arbejde med ham de næste kommende år. Han skal efter planen yderligere deltage ved M & M Summershow, samt Materialprøve i år.

Bon Fire v.d. Hagenstee juli 2010
I April måned folede Maaike et dejligt hoppeføl, Bønnes Memory. Maaike er som altid en god og rutineret hoppe, hvad angår folinger, samt arbejdet med føllet bagefter.
Memory er efter Äppelbo Flash, som bl.a. er klassevinder + guldmedalje ved Det Internationale Show i Tysland i 2008, samt 24 point ved Landsskuet i både 2008 og 2010.

Bønnes Memory juli 2010